Populær digital fotobog går sammen med CVX Ventures om advisorrolle

Efter flere års stigende vækst går SubBook nu sammen med CVX Ventures om at stifte et advisory board.
SubBook er stiftet af Nicklas Bødtcher-Hansen, Magnus Dinesen og Ole Bødtcher-Hansen | Foto: PR, SubBook

*Hvis du er interesseret i at være en del af advisory boardet eller vil høre mere om SubBook, så kontakt venligst Emil Have, Venture Manager, på ekh@cvx.vc.*

SubBook er gået sammen med CVX Ventures om at finde en advisor med erfaring inden for strategiudvikling, salgsstrategier samt national og international skalering, som kan hjælpe dem med at vækste på hjemmemarkedet og derefter indtage nye markeder.

SubBook laver fysiske fotobøger gennem en app, hvor man nemt og simpelt uploader sine billeder. Vækstvirksomheden har på kort tid opnået flot traction og landet en investering fra bl.a. Daniel Andersen, der var med til at stifte Dinero. De søger nu advisors som kan hjælpe dem med at indtage nye markeder, hvor de særligt, til at begynde med, har øjnene rettet mod resten af Skandinavien.

“SubBook har med deres produkt ramt noget helt særligt. I en digital tid hvor ting og processer er blevet enormt hurtige, formår SubBook ganske enkelt at tage os lidt tilbage i tiden, til da fotobøgerne var noget vi kredsede om sammen med vores nære og kære. Man får rent faktisk muligheden for, at nyde nogle af de billeder, vi efterhånden tager så mange af men desværre glemmer minuttet efter,” forklarer Emil Have, Venture Manager i CVX Ventures.

Vækstvirksomheden blev stiftet i 2017 af Nicklas Bødtcher-Hansen, Magnus Dinesen og Ole Bødtcher-Hansen, og har sidenhen solgt over 8.000 fotobøger til private forbrugere.

Share on facebook
Share on linkedin