Efter stor vækst: Jacobsen Møbler går sammen med CVX Ventures om at stifte advisory board

Efter at have vundet Børsens Gazelle-pris i 2019 og 2020, hvor de i 2020 havde en omsætning på hele 100 mio. kr. går Jacobsen Møbler nu sammen med CVX Ventures om at stifte et advisory board.

*Hvis du er interesseret i at være en del af advisory boardet eller vil høre mere om Jacobsen Møbler, så kontakt venligst Emil Have, Venture Manager, på ekh@cvx.vc.*

Jacobsen Møbler er gået sammen med CVX Ventures om at at stifte et advisory board med erfaring inden for strategiudvikling, branding, salgsstrategier og international skalering, som skal hjælpe med at strømline virksomheden og udvikle organisationen til videre skalering.

Jacobsen Møbler sælger møbler af høj kvalitet gennem deres butik og webshop. Vækstkometen blev stiftet i 2014 af det sønderjyske ægtepar Malene og Stig Jakobsen og sammen har de styret virksomheden lige siden.

“Jacobsen Møbler er på en virkelig spændende vækstrejse, særligt efter lanceringen af deres webshop i 2016. Nu er de klar til at tage yderligere markedsandele og etablere sig i udlandet og hertil søger de kompetente folk til deres advisory board. Jacobsen Møbler har de seneste år vokset ud over det sædvanlige. Til det skal tilføjes, at Malene og Stig er enormt sympatiske og jordnære mennesker samtidigt med at de har en helt klar vision for Jacobsen Møblers fremtid,” forklarer Emil Have, Venture Manager i CVX Ventures.

Vækstvirksomheden har oplevet en enorm vækst efter lanceringen af deres online webshop og har bl.a. vundet Børsens Gazelle-pris i både 2019 og 2020, hvor de i 2020 endte med en omsætning på mere end 100 mio. kr.

Press enquiries

Kim Jessica Axholt, CMO

Mikkel Fruergaard, CEO

Find ud af, om CVX er et match for din virksomhed

Du skal blot udfylde nedenstående felter, og så tager vi kontakt hurtigst muligt ift. den kommende proces.

Picture of Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål?

Så er du velkommen til at kontakte Investment Manager, Sara Nahon, på sn@cvx.vc.