Dansk satellitkomet henter endnu en millioninvestering fra CVX Ventures

Sternula landede tidligere i år en runde på mere end 6,6 mio. kr, gennem bl.a. ni CVX-partnere, hvoraf to fik plads i bestyrelsen. Nu har Sternula rejst yderligere 1,5 mio. kr. på rekortid gennem nye og eksisterende investorer, heriblandt syv CVX-partnere.
Lars Moltsen, medstifter og CEO hos Sternula I Foto: Torben Hansen

Tidligere i år landede den danske satellitkomet Sternula en runde på mere end 6,6 mio. kr, gennem bl.a. ni CVX-partnere, hvoraf to fik plads bestyrelsen. Nu har Sternula rejst yderligere 1.5 mio. kr. på rekordtid gennem nye og eksisterende investorer heriblandt fem af de ni CVX-partnere. Derudover er yderligere to CVX-partnere kommet ind i den nye runde.

Sternula er Danmarks første kommercielle satellitoperatør. Den nye teknologi skal give bedre forbindelse ombord på mere end 500.000 skibe verden over. Planen er, at satellitten skal sendes op allerede til næste år, og derudover planlægger Sternula en børsintroduktion i 2023 for at finansiere yderligere satellitter samt opbygningen af organisationen.

Virksomheden er stiftet af iværksætterne Lars Moltsen og satelliteksperten Stefan Pielmeier, som i 2019 gik sammen om at etablere verdens første kommercielle satellitnetværk baseret på AIS 2.0 (VDES), og siden da er det gået stærkt. Allerede inden for et år landede væksvirksomheden en investering på 20 mio. kr. fra Innovationsfonden til udvikling af teknologien i samarbejde med førende danske SpaceTech-virksomheder såsom Gatehouse, Space Inventor og Satlab.

“Investeringen er planlagt til at finansiere en opskalering af vores team frem imod opsendelse af vores første satellit i slutningen af 2022. Det er vigtigt, at både det tekniske, kommercielle og administrative setup er klar til at understøtte en global telekommunikationsforretning. Det er afgørende i vores investorsøgning, at nye investorer bringer viden og netærk til bordet inden for bl.a. jura, forsvarsindustri, den maritime sektor og meget mere. CVX Ventures hjælper os med deres super strukturerede investeringsproces, hvor vi effektivt kommer i indgreb med kompetente investorer,” siger Lars Moltsen, CEO i Sternula.

Senest har Sternula fået hensigtserklæringer fra de maritime myndigheder i Ghana og Sierra Leone om at bruge VDES til udsendelse af maritim sikkerhedsinformation. Hensigtserklæringerne forventes at blive til reelle aftaler i 2022.

Sternula sender deres første satellit op til september 2022, og derudover planlægger virksomheden en børsintroduktion i 2023 for at finansiere den fortsatte opsendelse af satellitter og udbyggelse af teamet.

“Sternula som investeringscase er særligt overbevisende på to punkter. Først og fremmest har Lars og Stefan vist, at de kan komme ud over stepperne med projektet og hente den fornødne funding til udvikling. Derudover er det et enormt potentiale i markedet, hvor den maritime sektor hungrer efter nye teknologier til besparelser og effektiviseringer, hvilket hensigtserklæringerne med bl.a. Ghana og Sierra Leone tydeligt viser,” tilføjer Søren Lund, Investment Manager i CVX Ventures.

Denne investeringsrunde er en del af en serie af mindre investeringsrunder på hver 1,5 mio. kr. og planen er, at der åbnes for en lignende runde til foråret.

Share on facebook
Share on linkedin