Coop Invest investerer i plantebaseret kødalternativ

Den københavnske producent af plantebaserede kødalternativer Planteslagterne har fået Coops venturearm, Coop Invest, med i ejerkredsen.
Henrik Have Christensen, Emil William Gøtze og Emil Andersen I Foto: PR, Planteslagterne

Detailkoncernen Coop har investeret i den københavnske vækstvirksomhed Planteslagterne. Det fremgår af en registrering i Det Centrale Virksomhedsregister. Ligesom investeringsselskabet The Footprint Firm ejer Coop Invest nu 5-10% af virksomheden, mens de tre stiftere Henrik Have Christensen, Emil William Götze og Emil Andersen ejer hver 20-25%.

Planteslagterne præsterede i 2021 et negativt årsresultat på minus 661.000 kr. mod et overskud på 156.000 kr. i 2020.

»Vi reinvesterer det hele i vækst. Det er del af vores strategi, og billedet vil nok gentage sig i de kommende år. Vi har et mål om at vokse med 100 pct. om året. Det har vi gjort det seneste år, og selvom det måske bliver svært at komme helt i mål, når man tager de mange nuværende usikre faktorer med, så er det også målsætningen for i år, at vi fordobler vores volumen,« udtaler Henrik Have Christensen, Co-founder fa Planteslagterne, til FødevareWatch.

Samtidig fortalte han, at investeringerne skal medvirke til at øge produktionen og få selskabet ind på nye internationale markeder via Perfectseason-navnet. Virksomheden ønsker bl.a. at gå ind på det tyske, svenske, hollandske, britiske og finske marked.

Planteslagterne, der blev stiftet i 2019, holder til i Kødbyen i København. I spidsen for selskabet står adm. direktør Emil Andersen.

Læs hele artiklen på KapWatch her.

Share on facebook
Share on linkedin