Agil dansk vækstvirksomhed henter millioninvestering

Den hurtigt voksende online boghandel Tales.dk har netop fået en millionindsprøjtning fra DanBAN og Vækstfonden til fremtidig vækst i ind- og udland.

Billede: Tales.dk

Tales.dk (tidligere Bogreolen.dk) har netop sikret sig en millioninvestering fra en række Business Angels fra DanBAN og Vækstfonden. Vækstvirksomheden, der har eksisteret siden 2011, er i dag en af de Danmarks største online boghandlere med mere 12 mio. bøger i deres katalog. Vækstvirksomheden har siden etableringer været i stand til over flere omgange at tilpasse sin strategi til det hurtigt skiftende marked, og har med den ekstra kapital nu udsigt til nye tiltag.

“Vi har nogle utrolig spændende projekter under udvikling for tiden, som i den grad vil demokratisere bogmarkedet, hvilket vi, forfatterne og læserne har ventet længe på,” fortæller Rasmus Vittrup Halvor, direktør for Tales.dk.

Vækstvirksomheden har i forbindelse med investeringen formået at fordoblet medarbejderstaben samt flyttet i nye lokaler på Østerbro. Vækstvirksomheden har desuden intentioner om at benytte den tilførte kapital til ekspansion i udlandet.

Blandt investorkredsen er Meik Wiking, direktør for Institut for Lykkeforskning og forfatter til flere bøger såsom Den lille bog om Hygge, der tilsammen har har solgt over 2 mio. eksemplarer på verdensplan. “Som investor er jeg altid på udkig efter virksomheder, hvor jeg kan være med til at skabe værdi. I Tales.dk syntes jeg, jeg havde noget at bidrage med qua min egne erfaringer som forfatter. Samtidig er holdet bag tales.dk lykkedes rigtig godt med at opbygge en fin virksomhed og få masser af bøger ud til læselystne kunder, så virksomheden er også en god investeringscase,” fortæller Meik Wiking.

Læs hele historien på Business 24 her

Share on facebook
Del på Facebook
Share on linkedin
Del på LinkedIn

Kontakt os