Hvordan man finder 15 mio. kr. til at skalere en virksomhed

Toke Kruse, serieiværksætter og investor, er manden bag Paperflow (tidligere Bilagscan), der digitaliserer og automatiserer håndteringen af bilag. Paperflow er en af de mest succesfulde cases, der har været igennem Copenhagen Venture Exchange (CVX), hvor de rejste 9 millioner kroner. De har skaffet i alt knap 15 millioner kroner til at skalere virksomheden, og vi har interviewet Toke for at blive klogere på, hvad der driver en tilsyneladende utrættelig iværksætter som ham, og for at høre hvordan han spotter de virksomheder, som han selv vælger at investere i.

Hvem er du?

Jeg er en idérig, eksekverende iværksætter, der får tingene gjort og sat i system. Min rolle i startups er at skabe et stærkt brand og sammensætte det rigtige team samt sørge for, at vi har det perfekte produkt inden for den niche, vi bevæger os i.

Jeg har altid godt kunnet lide at starte ting op: Bygge ting, sælge ting eller tjene mine egne penge er noget, der altid har været meget naturligt for mig.

Det at være iværksætter startede tidligt. Som 18-årig stiftede jeg min første virksomhed. I min første virksomhed udviklede vi hjemmesider på et tidspunkt, hvor det at tilbyde hjemmesider ikke var særligt almindeligt. Det startede med et par gymnasievenner, men efter et lille halvt år gik vi hver vores karriereveje. Det førte dog til en mindre millionexit små ti år efter, da jeg solgte virksomheden, umiddelbart efter at jeg kom hjem fra USA.

Jeg startede mit eget op i stedet for at tage et normalt job, fordi jeg mener, at det er vigtigt at kunne skabe sit eget og kunne være kreativ omkring det, man finder spændende. På den måde kan man være herre i eget hus, og man er kun sig selv at holde ansvarlig i forhold til, om det går godt eller skidt.

Jeg startede mit eget op i stedet for at tage et normalt job.

Jeg er altid sulten efter mere og ønsker at løse problemer hele tiden. Så længe der er problemer i verden, er der masser at tage fat i. Det er det, der driver mig: At løse problemer på en effektiv måde. Gøre hverdagen lettere for andre!

Om Paperflow

Jeg har syv virksomheder, som jeg sidder i nu, men jeg sidder primært i Paperflow, som tidligere hed Bilagscan. Min rolle er, at jeg sidder som direktør i vores engelske datterselskab. Jeg sørger for at få Paperflow bredt ud i England.

Paperflow hjælper med at scanne bilag, regninger, fakturaer og digitalisere dem. Programmet sørger for, at det, der bliver scannet, er korrekt, og det bliver integreret op imod forskellige workflow-systemer og regnskabsprogrammer.

Målet med Paperflow er at digitalisere alle de bilag, der ligger rundt omkring i diverse indbakker og workflows, så man kan automatisere bogføringen helt igennem. Vi ønsker, at man kan automatisere hele flowet; fra et bilag opstår, til det er bogført korrekt.

Idéen opstod, efter at jeg startede virksomheden Billy. Man skulle sidde manuelt og indtaste bilag, hvilket var meget besværligt og tidskrævende. Jeg kunne se, at det ville give mening at sætte strøm til den proces ved at kunne scanne bilagene.

Det eksisterede ikke på markedet, da jeg startede, så jeg tænkte: ”Det måtte jeg lave”.

Vi har rejst knap 15.000.000 til Paperflow, hvor ca. 9.000.000 er rejst gennem CVX. Det er ”The nature of the game”. Det er en naturlig del af det at være iværksætter.

Vi skulle ud og rejse penge til Paperflow for at kunne udvide vores team med flere ansvarsområder. For eksempel til at få etableret en marketingafdeling, at få opbygget en større salgsafdeling samt en administrativ afdeling. Det drejede sig dermed om etablering af fundamentet til en virksomhed, der skal skaleres.

Jeg kendte founderen, Christian, fra CVX, og hele deres forretning så professionel ud. Fra jeg sagde, at jeg gerne ville pitche, til vi havde pengene, gik der 30 dage. Det, synes jeg, er meget sigende. Alt kørte gnidningsfrit, og det gjorde det, dels fordi CVX fungerede, og dels fordi nogle gode investorer var repræsenteret, og så fordi der var styr på vores proces til at få rejst penge.

Fra jeg sagde, at jeg gerne ville pitche, til vi havde pengene, gik der 30 dage.

En god proces til at få rejst penge indebærer, at man har styr på sine tal, hvad ens produkt kan i forhold til at fremstå unikt, og så ved man, hvad man skal bruge pengene til.

De investorer, vi har fået ind, har også kunnet bidrage med viden og rekruttering, hvilket har været rigtig vigtigt for os. Førsteprioriteten var at rejse penge, men hvis man også kan få nogle kloge penge med, så vil man også gerne det. Her har vi både fået penge og viden. Det har bare passet perfekt. Det har virkelig være nogle supergode investorer. 

Noget af det, der har overrasket os, da vi startede Paperflow, var, at der ikke var nogen andre, der havde lavet det før os, og at der ikke var nogen konkurrenter på markedet. De eneste konkurrenter har været dem, der hedder ReadSoft, men de har ikke et moderne setup som os.

Paperflow adskiller sig fra mine andre startups, fordi vi har med meget større kunder at gøre, og fordi vi via vores integrationspartnere er kommet til udlandet så hurtigt. Vi er repræsenteret i 19 forskellige lande uden at have gjort så meget ved det. Det, at vi er kommet ud til mange forskellige slutbrugere på meget kort tid er unikt

I fremtiden skal vi have Paperflow ud til flere lande. En ting er, at vi har nogle kunder i forskellige lande, men vi ønsker virkelig at komme ind under huden på flere af virksomhederne og generelt være synlige flere steder.

Investerer selv

Jeg sidder også på den anden side af bordet, hvor jeg selv investerer i virksomheder. Jeg sidder i forskellige roller. Både som den, der starter virksomheder og rejser pengene, og jeg kommer selv med penge. Jeg har tre forskellige kasketter på.

Jeg er god til at vælge cases, lægge arbejde i virksomheden, og jeg kommer også selv med penge. Jeg er en aktiv investor, der går ind og investerer. Det hjælper mig gevaldigt, når jeg skal rejse penge og kan sige, at jeg selv kommer med x antal millioner.

Målet for mig er at skabe nogle succesfulde virksomheder.

Målet for mig er at skabe nogle succesfulde virksomheder, der løser nogle konkrete problemer og ved lejlighed exitte dem. Det kan både være problemer, jeg selv står overfor, eller som jeg kan se er generelle problemer, andre står overfor.

Lige nu ser vi bare toppen af isbjerget. Der vil være mange flere administrative problematikker, vi kan digitalisere i fremtiden.

Råd til andre startups

Når man skal ud og rejse penge, er det vigtigt, at man kan vise, at man kan få kunder, og at man har nogle historiske tal, der viser, at det vil man fortsætte med. Det er det bedste tidspunkt. Man skal sandsynliggøre over for investorerne, at det her er en god måde at få sine penge hjem på. Det gør man ved, at man troværdigt kan vise, at man får flere kunder, og ved at man har et produkt, der løser et konkret problem på et marked, hvor alle andre ikke gør det.

Når man som investor kigger efter startups, skal man sikre sig, at det er stærkt team, et godt produkt, og at det er et godt marked at være i. Så er man godt på vej.

Tak fordi du læste med!

Tusinde tak, fordi du læste med. Det sætter vi stor pris på. Vi håber, at du fik noget ud af indlægget, og at du nu er blevet klogere på det at starte virksomhed. Står du i dit startup og mangler investering, så kontakt os hos CVX, så hjælper vi dig godt på vej.

Indlægget er skrevet af Martin Bjørn, ung iværksætter og blogger. Du kan besøge hans blog her.

Pressehenvendelser

Kim Jessica Axholt, CMO

Mikkel Fruergaard, CEO

Find ud af, om CVX er et match for din virksomhed

Du skal blot udfylde nedenstående felter, og så tager vi kontakt hurtigst muligt ift. den kommende proces.

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål?

Så er du velkommen til at kontakte Investment Manager, Sara Nahon, på sn@cvx.vc.

Få et møde

Hvis du har spørgsmål til, hvordan vi investerer eller hjælper med bestyrelsesposter, så kan du booke et møde herunder: 

Spørgsmål omkring bestyrelse?

Spørgsmål omkring bestyrelse?

Oscar Thybo, Senior Manager of Board & Advisory

Få et møde →
Spørgsmål omkring partnere?

Spørgsmål omkring partnere?

Joakim Herrestrup, Head of Partner Relations

Få et møde →