Hvem er du?
Jeg ser ikke nødvendigvis mig selv som iværksætter, men jeg driver min egen virksomhed. Min historie er i korte træk, at jeg har været direktør for nogle forskellige virksomheder, blandt andet to teknologivirksomheder. For seks år siden startede jeg som business angel. Jeg investerede hele min opsparing i startups.
Jeg kalder mig ikke iværksætter, fordi jeg ser mere mig selv som investor. Iværksættere ser jeg som nogle, der er ved at starte en virksomhed, som skal gøres stor. Det synes jeg ikke nødvendigvis passer til det, jeg laver.
Jeg har investeret i 8-9 startups indtil videre, og de første exits er begyndt at komme ud af det.
Jeg valgte at starte som business angel, fordi jeg havde fået nok af corporate-livet. Jeg havde fået nok af alle de bånd, der ligger i det liv, hvor tingene skal passere en masse processer, før man udfører dem. Jeg havde et behov for at kunne tage en beslutning om noget og så gøre det, uden at jeg skulle spørge nogen til råds, men hvor jeg selv kunne håndtere det.
Jeg havde fået nok af corporate-livet.
Det betyder, at min tilværelse i dag er væsentlig anderledes end tidligere. Jeg har et meget friere liv, men jeg arbejder nok minimum lige så meget, som jeg gjorde før. Til gengæld har jeg friheden til selv at vælge, hvordan jeg sammensætter det. Jeg kan rejse over hele verden, fordi mit arbejde primært kræver adgang til en computer og en telefon. Det er ikke altid, at folk lægger mærke til, hvor jeg er henne.
Jeg ser utrolig mange startups og mange investeringscases. Jeg skrev en bog for et par år siden om at investere i startups, som er blevet meget fint modtaget i investorkredse. Der er flere netværk, der bruger den som læringsmateriale.
Jeg har fingeren på pulsen i forhold til, hvad der foregår, og jeg har en meget god ide om, hvad der virker, og hvad der ikke virker, men jeg forsøger ikke, at have svaret på alt. Jeg er selv ved at kaste op over de mennesker, som jeg møder på min vej, der ”har regnet det hele ud”, og som ”har svaret på alt”. Det findes ikke. Man bliver nødt til at være åben for, at der er andet, end det, man selv har prøvet, der virker.
Det kan godt være lidt af en udfordring at efterleve denne åbenhed nogle gange, men ikke desto mindre er det min egen ambition.
Hvordan blev du en del af Amalipo?
Med hensyn til Amalipo var det, fordi lederen henvendte sig til mig og spurgte, om jeg ikke ville investere i det. Det valgte jeg så at gøre.
Jeg synes, at Amalipo er en spændende case, og founderen var god til at forklare den. At det foregår i Afrika virkede meget forfriskende i forhold til de fleste andre cases. Jeg tror meget på, at Afrika bliver en stor mulighed; absolut ikke en let mulighed, men hvis det lykkes os at få skabt noget dernede i de næste tre til fire år, så tror jeg, at vi har en udmærket mulighed for at få lavet en fornuftig exit.
I mit tidligere job rejste jeg 400.000.000 kr. til den virksomhed, jeg var i.
Med hensyn til Amalipo har vi endnu ikke rejst mange penge, men vi har rejst nok til, at vi kan komme videre med det, vi har gang i. Der kom en investor ud af CVX-sammenhæng; Rasmus Jensen. Han har en meget relevant og spændende international erfaring. Han er i dag ansat som Co-CEO, så han har både investeret og engageret sig i virksomheden, og det har været meget positivt.
Det betyder, at den oprindelige founder sidder nede i Kenya, og så har vi en anden CEO, som sidder i Danmark og kan håndtere alt det, der befinder sig uden for Afrika. Det har været en meget fin kombination.
Om Amalipo
Det bedste billede på, hvad Amalipo forsøger at løse er: Hvis man rejser rundt i Afrika og er i lufthavnen, vil man se, at afrikanere kommer hjem fra udlandsrejser med store kufferter fyldt med ting, som nogen har bedt dem om at tage med hjem, fordi man ikke kan få det lokalt.
Lige præcis den form for cross-border-handler vil vi gerne digitalisere. Vi vil gerne gøre det muligt at købe alle de brands online, man ikke har adgang til i Afrika. Måden, vi gør det på, er ved at lave den bedste online-købsoplevelse i Afrika.
Vi vil gerne gøre det muligt at købe alle de brands online, man ikke har adgang til i Afrika.
Definitionerne på at lave den bedste online-købsoplevelse er, at det, man ser på nettet, er det, man får. Den pris, man ser, er den, man betaler, og den leveringsdato, der står, er den dato, man modtager varen. Hvis man kan opfylde dette, er man rigtig godt i gang. At købe på nettet bygger på tillid, og denne er helt afgørende for at få succes. Det kommer vi til at bruge de næste par år på at opbygge.
Vi tror på, at hvis vi har den platform i Østafrika, hvor der er flest varer til rådighed, som man ikke kan få lokalt, og man får dem leveret inden for ca. 10 dage, så tror jeg, at vi har fat i noget rigtig interessant.
Idéen er opstået ved, at founderen selv har boet i Kenya i en del år, hvor han arbejdede inden for mobile og payments. Han har derigennem set det store marked for ting, som man ikke kan få.
Der er to grunde til, at man som afrikaner ikke kan købe online i dag. Den første er, at kun 3% af befolkningen har et kreditkort, som man kan bruge internationalt. Det vil sige, at langt de fleste af dem, som har penge til at handle for, ikke kan handle uden for Afrika. Det, vi har gjort, er at tage 34 lokalbetalinger fra otte forskellige lande og gjort dem brugbare internationalt. Det betyder, at det er muligt at betale. Den næste forhindring er, at de ikke kan få det leveret til deres adresse eller by. Det har vi så løst med aftaler med specialiserede freight forwarders, som gør det muligt med hensyn til konkurrencedygtige priser.
Vi giver nu afrikanere adgang til produkter. Vi gør det muligt for dem at betale, og vi leverer. Så vi mener, at vi har løst problemstillingen.
Amalipo har et enormt potentiale. Den handel, som tidligere beskrevet, er sat til 78 milliarder dollars om året. Så der er meget at gøre indhug i. Målgruppen, som vi sigter efter i Østafrika, består af ca. 80 millioner købedygtige mennesker.
Amazon og Alibaba er også på vej ind, men ingen af dem er særligt stærke på brands. Det er mere ting, de markedsfører, og de fleste brands har ikke lyst til at sælge sig selv via Amazon, fordi så bliver det mere en Amazon-platform, end det bliver en brand-platform. Så vi forsøger at være en brand-platform og netop tage de brands, som ikke er interesserede i at sælge via Amazon.
Forskellen på at drive virksomhed i Afrika og Europa
Vi tager nogle ting for givet herhjemme så som internetadgang, hastighed og så videre, som man bare ikke kan tage for givet i Afrika. ’Herhjemme kan vi betale for at få god båndbredde, men det er overhovedet ikke det samme i Afrika.
Der er også nogle infrastrukturbegrænsninger, som man skal være meget opmærksom på.
Man skal også passe på med kvaliteten af det, man får lavet. Det er meget fristende at få det meste lavet herhjemme i Danmark, hvor det er lidt dyrere, men hvor du tilmed er sikker på at få det lavet. I Afrika kan det være sværere at finde de rigtige kompetencer og få det lavet færdigt til tiden, men ikke desto mindre er det vores ambition at lave mest muligt i Afrika.
Hvad er målet?
Det overordnede mål er at komme op og køre i otte lande, hvor vi starter med Kenya og viser, hvad vi kan dér. Når vi har vist, hvad vi kan dér, skal vi rulle ud til de næste lande, og det skal vi selvfølgelig have mange flere penge til, fordi det er dyrt.
Vi tror på, at når vi har slået igennem i Kenya, så vil der være rigtig stor interesse for at komme med på sådan en platform.
Mit personlige mål er at gøre det til en succes. Medvirke til at få skabt en succesfuld virksomhed, som vi formentlig kan få afhændet til nogle, som kan bygge videre på den om nogle år.
Hvad er dit råd til andre startups?
Du skal komme ud og tale med nogle kloge mennesker. Vær ligeglad med, om du bliver skudt ned, bare ret det, der blive påpeget. Der er altid en masse, der vil fortælle dig, at det, du gør, er forkert, og nogle gange har de ret, men der er også en masse gange, de ikke har ret. Der skal man have modet til at blive ved med at arbejde med det, man selv synes, er logisk.
Helt generelt orker jeg ikke at give iværksættere flere råd. Jeg tror, at man kunne sætte et år af som startup bare til at læse op på gode råd. Det er meget individuelt, hvad der kan bruges, og hvad der ikke kan bruges.
Til dem, som gerne vil starte noget: Se at komme i gang. Det er drønhårdt at være iværksætter, og det skal ikke romantiseres på nogen som helst måde, men jeg vil sige, selv med et startup, der ikke går, som man havde håbet, har man altså fået en intensiv og lærerig oplevelse, som er svær at matche i nogen skole eller uddannelsesmæssig sammenhæng. Man lærer mekanismerne i en virksomhed; hvordan indtægter og udgifter hænger sammen. Man lærer, hvad der er vigtigt at prioritere. Man lærer at sortere skidt fra kanel. Hvis man har en idé, så kom i gang og prøv at få den realiseret. Det er ikke så mange gange i livet, at man får den mulighed.
Så rådet er egentligt ikke at lytte til andres råd, men bruge din sunde fornuft; den kommer du langt med.
Råd til nye investorer
Til dem, som overvejer at blive medlem hos Copenhagen Venture Exchange og selv investere:
Her vil jeg faktisk gerne komme med et råd, for der er én ting, jeg ved, der virker, og det er ikke at sidde derhjemme ved skrivebordet med sit Excel-ark og regne ud, hvordan én investering kommer til at udvikle sig. Det kan ikke lade sig gøre. Det, der til gengæld kan lade sig gøre, er ikke at satse alt på rød, men at dele pengene op og få investeret i fem eller ti virksomheder, som du finder interessante.
Hvis du får fordelt pengene, er der en chance for, at en eller to af dem bliver til noget.
Tak fordi du læste med!
Tusinde tak, fordi du læste med, det sætter vi stor pris på. Vi håber, at du kunne få noget ud af indlægget, og at du nu er blevet klogere på det at starte en virksomhed. Står du i dit startup og mangler investering, så kontakt os hos CVX, så hjælper vi dig godt på vej.
Indlægget er skrevet af Martin Bjørn, ung iværksætter og blogger. Du kan besøge hans blog her.
