Dansk GreenTech-virskomhed lander CVX-partner som investor og bestyrelsesformand

Kvasir Technologies har med deres bio-bændstof løst og patenteret en af de største miljømæssige udfordringer, som hele brændstofmarkedet står overfor.
Lars Clausen, ny investor og bestyrelsesformand hos Kvasir Technologies | Foto: Lars Clausen

I samarbejde med CVX Ventures har Kvasir Technologies fået CVX-partneren Lars Clausen ind som investor og bestyrelsesformand. Lars skal hjælpe Kvasir Technologies med at etablere en professionel bestyrelse og lede virksomheden mod det kommercielle gennembrud. Lars kommer med en baggrund som tidligere CEO hos Shell Danmark, Senior Consultant i Norden CEF og direktør i det daværende DONG Energy, og har derfor et dybt branchekendskab.

I spidsen af Kvasir Technologies står iværksætterne Joachim Nielsen og Anders Kristoffersen, der begge har erfaring inden for den maritime sektor. Kvasir Technologies er skabt med en klar ambition om at gøre bioolie til en bæredygtig råvarekilde frem for den fossilt-baserede olie, som har et enormt stort CO2-aftryk.

Den nye bestyrelsesformand Lars Clausen skal, udover at forme en komplet bestyrelse, hjælpe Kvasir Technologies med at udbrede og forme konceptet internationalt. Samtidig er Lars også trådt ind i ejerkredsen gennem en investering for at styrke samarbejdet.

“Jeg så med det samme et potentiale i Anders, Joachim og deres koncept omkring Kvasir Technologies. Jeg har arbejdet med flere store virksomheder inden for området, og her er der virkelig et spændende potentiale for at lave en ændring i markedet. Danmark er med AMP Terminals i spidsen, blandt de ledende og mest fremtidsorienterede søfarende nationer. Det er derfor er en sjov udfordring, og vi har fået en rigtig god start på samarbejdet. ” uddyber Lars Clausen.

Kvasir Technologies har udviklet et patenteret brændstof, som giver virksomheder bedre muligheder for CO2-krav, der er blevet stillet frem til 2030 og dermed forlænge levetiden af deres nuværende flåde.

Søren Lund, Investment Manager i CVX Ventures tilføjer; “Kvasir Technologies er en af de virksomheder, som har et særligt potentiale til at blive en verdensomspændende virksomhed. Deres patenterede teknologi er unik, og så er det afgørende at virksomheden ledes af et stærkt team i form at Anders og Joachim, som både har teknisk ekspertise, tårnhøje ambitioner og en sund ydmyghed.”.

Share on facebook
Share on linkedin